Saint Eusebius of Vercelli Church, Kirkebygning i Cinisello Balsamo, Italien.

Den lille kirke Sant'Eusebio ligger uden for bebyggelsen, langs vejen mod Nova Milanese. Den har én rektangulær sal med apsis, orienteret mod øst, og blev opført med fattige materialer, der fandtes på stedet. Den neoklassiske portikus på facaden og det lille klokketårn med ur og to klokker stammer fra restaureringen i 1879. Indvendigt er apsis' sokkel dekoreret med en fisk, en hane, en slange og plantemotiver.

Kirken er det ældste gudshus i Cinisello og Balsamo, allerede nævnt i 1298 i Goffredo da Busseros Liber notitiae sanctorum Mediolani; Luciano Caramel daterer grundlæggelsen til slutningen af 900-tallet eller begyndelsen af 1000-tallet. Bispevisitationerne af Leonetto Clivone i 1567 og Carlo Borromeo i 1579 fandt den lukket og forfalden. Federico Borromeo lod den restaurere i 1612, og i 1670 blev sakristiet tilføjet.

Kirken er opkaldt efter Sankt Eusebius af Vercelli og følger den ambrosianske ritus, der er forankret i Milans religiøse tradition. Denne liturgiske arv former gudstjenesterne og gør den til et sted, hvor de troende oplever en særegen form for katolsk tilbedelse.

Kirken ligger uden for den bebyggede kerne, langs vejen mod Nova Milanese, isoleret på syv meter jord afgrænset af en stensokkel, en ordning fra restaureringen i 1879. Den eneste rektangulære sal med apsis nås gennem det neoklassiske pronaos, der da blev føjet til facaden. Læg mærke til det lille klokketårn med ur og to klokker samt indskriften ved dets fod, der mindes arbejdet.

En udbredt lokal legende fortæller, at dronning Theodelinda drømte her, blev kristen og lod Monza-domkirken opføre, og at en hemmelig gang engang forbandt de to kirker. Historien er grundløs: bygningen blev opført af fattige, genbrugte materialer.