Santa Maria in Celsano, Kirkebygning i Rom, Italien.

Santa Maria in Celsano er en kirke indbygget i en gård på den romerske landevej, næsten skjult af de omkringliggende bygninger og nås ad en trappe. Den står på resterne af en romersk cisterne. Facaden har en spidsbuet portal med et rosetvindue med gipsdekoration over; indeni adskiller buer på lave granitsøjler tre skibe under træloft, oplyst af seks vinduer med fresker fra 1400-tallet imellem.

En kirke i landsbyen Santa Maria di Galeria er første gang dokumenteret i 1000-tallet, hvor paven tildelte kirken og de omkringliggende jorder det romerske kloster San Saba. I 1433 overgik den til Orsini, som restaurerede den i begyndelsen af 1500-tallet. Derefter blev den administreret af klosteret San Paolo eremita, så af Collegio Germanico-Ungarico og til sidst af jesuitterne, som i 1816 gjorde den til sognekirke. I dag er den et rektorat under sognet Sant'Andrea Apostolo i Osteria Nuova i stiftet Porto-Santa Rufina.

Navnet stammer fra en folkelig legende: det mirakuløse Madonna-ikon, der opbevares indeni, siges at være fundet i et morbærtræ (gelso), som blev til celso og derefter Celsano. To fresker i kirken fortæller om fundet og flytningen af ikonet hertil; den anden tilskrives Antoniazzo Romanos skole.

Kirken nås ad en trappe og er bygget ind i en gård på den romerske landetegn, næsten skjult af de omkringliggende bygninger. I dag er den et rektorat under sognet Sant'Andrea Apostolo i Osteria Nuova, så spørg på stedet om åbningstiderne, før du tager derud.

Kirken bevarer to stenplader fra den gamle sognekirke Sant'Andrea di Galeria, nu en ruin blandt resterne af den forladte by Galeria. Hovedalteret rummer et ikon fra 1100–1200-tallet med Madonna og barn samt helgener, det billede som mullbærtræets legende udspringer af.