Santa Margherita, Tidligere kirke i Dorsoduro, Venedig, Italien

Santa Margherita er en afviet kirke i Dorsoduro, beliggende på nordsiden af Campo Santa Margherita med sin enkle gavlfacade vendt mod den smalle Calle de la Chiesa. Det enskibede rum blev forkortet i begyndelsen af 1900-tallet for at gøre plads til en biograffoyer og tre etager med loggier, og koret blev en scene. Det tilstødende klokketårn er afkortet: den øverste del blev revet ned i 1808, og indgangsportalen og to smalle åbninger er bevaret.

Ifølge en tradition blev kirken grundlagt af Geniano Busignaco under dogen Pietro Tradonico og indviet i 853 af biskop Mauro af Castello. Den var pieve og senere kollegiatkirke. Sognet blev nedlagt i 1810 under det napoleonske Kongerige Italien; bygningen tjente derefter som tobakslager, fra 1839 som marmordepot, fra 1861 som billedhuggeren Luigi Borros atelier, fra 1882 som evangelisk tempel, i 1910 som Camera del Lavoro og fra 1921 til 1977 som biograf. Universitetet Ca' Foscari købte den i 1987 og åbnede auditoriet i 1994.

Kirken er opkaldt efter sankt Margareta af Antiokia, hvis martyrium er afbildet i loftfresken af Antonio Zanchi. Siden 1994 har den afsakraliserede bygning huset Auditorium Santa Margherita ved universitetet Ca' Foscari; det første musikværk, der blev opført her, var Pergolesis La serva padrona i instruktion af Marco Bellussi.

Bygningen ligger centralt på Campo Santa Margherita og er let at nå til fods ved at følge hovedruter gennem Dorsoduro. Interiøret er lyst og rummeligt med klare sigtelinjer, der gør orienteringen ligetil.

Et stort maleri af Antonio Zanchi hænger fra loftet og viser Sankt Margareta's martyrium, hvilket bevarer stedets religiøse historie. Dette kunstværk forbinder den tidligere hellige funktion med nutidens akademiske liv, der foregår nedenunder.