Santa Croce, Kirkebygning i Venedig, Italien

Santa Croce var en kirke i Venedig ved Canal Grande, nedrevet i første halvdel af 1800-tallet. Den havde en enkel facade med tre portaler og ni altre indvendigt, herunder højalteret prydet med Paolo Piazzas Korsets tilbedelse. Kirken rummede også værker af Tintoretto, Palma den Yngre og andre samt gravene for dogerne Domenico Morosini og Orio Mastropiero.

Kirken blev først etableret i 500-tallet og gennemgik en større genopbygning i 1300- og 1500-tallet. Disse genopbygninger afspejlede skiftende arkitektoniske smag og samfundets udviklende behov gennem forskellige historiske perioder.

Sestieren Santa Croce har navn efter denne forsvundne kirke. Klosterfællesskabet begyndte i 1460 med to eneboere, Sofia Veneziana og Agnese Ungara, som fik lov at bygge celler ved kirken; omkring 1470 dannede de et fællesskab af franciskanertertiarer, senere klarisser. Efter prior Eugenio Memmos død gav pave Sixtus IV dem den fulde styring af kirke og kloster.

Kirken findes ikke længere: den blev revet ned i første halvdel af 1800-tallet, så der er intet at besøge. På stedet blev Giardini Papadopoli anlagt, delvist berørt af opførelsen af busterminalen ved Piazzale Roma. Se efter grøntområdet ved Canal Grande for at finde den tidligere placering.

Santa Croce findes ikke længere: den blev revet ned i første halvdel af 1800-tallet efter at have været brugt som lager. På stedet anlagdes Giardini Papadopoli, som senere delvis blev overtaget af busterminalen ved Piazzale Roma. Sestieren bærer stadig kirkens navn.