Rocca di Ripafratta, Middelalderlig fæstning i San Giuliano Terme, Italien

Rocca di Ripafratta er en middelalderlig fæstning bygget på Vergario-bakken med en uregelmæssig polygonal struktur forankret af tre tårne. Murene er konstrueret af små firkantede kalkstensblokke og viser flere byggefaser fra forskellige perioder.

På colle Vergario stod der allerede et tårn omkring 970; familien Da Ripafratta byggede borgen omkring det for at opkræve vej- og flodtold, hvilket udløste Luccas krig i 1104. Pisa hjalp med at generobre den, og i 1109 skænkede familien en del af borgen til Pisas ærkebiskop Pietro Moriconi. I 1162-1164 lod Pisa den udbygge til en borg med en koncentrisk mur omkring landsbyen. Efter Pisas nederlag ved San Savino i 1254 gik den til Firenze, derefter til Lucca, før pisanske tropper generobrede den 24. september 1261.

Fæstningen kaldes også Rocca di San Paolino efter Luccas skytshelgen, et navn der minder om Da Ripafratta-familiens tidlige bånd til Luccas bispedømme. Familien byggede borgen for at opkræve vej- og flodtold, og disse afgifter udløste krigen med Lucca i 1104. To vagttårne, Niccolai og Centìno, står stadig på de omkringliggende bakker.

Stedet nås til fods fra Ripafratta, en landsby i San Giuliano Terme ved grænsen mellem Pisa og Lucca langs vejen SRT12. Ruinerne ligger på colle Vergario over landsbyen, og på skråningerne omkring står Torre Niccolai og Torre Centìno, synlige fra stierne.

Udgravninger i 1980'erne afslørede gamle strukturer fra jernalderen begravet under fæstningens fundament. Disse tidlige fund afslører, at stedet var beboet længe før middelalderen.