San Niccolò, Romansk kirke i Casole d'Elsa, Italien

San Niccolò er en kirke skabt ved at genopsætte krypten fra Casoles kollegiatkirke, som blev ombygget i gotisk stil i 1200-tallet; dens indvendige mål svarer nøjagtigt til kryptens. Indvendigt er et korshvælvet tværskib med apsis opdelt i fem skibe af rundbuer på søjler, med to halvcirkelformede apsiser indmuret i væggen og usynlige udefra. Facaden domineres af en portiko, og 1600-tals freskodekorationen er af Francesco Rustici, kaldet il Rustichino.

San Niccolò er første gang dokumenteret 17. juni 1348, da Guazzolino del Gorda donerede 10 soldi til at male helgenbilleder; freskerne blev først udført tre århundreder senere. 6. november 1386 fandtes allerede en Societas Sancti Nicolai, som Ghita del fu Maffeo da Cavallano skænkede relikvier til. En visitation i 1423 fandt to altre, og i 1576 lod Societas Beate Marie Virginis med 200 medlemmer opføre facadeportiken og et klokketårn, der blev ødelagt under Anden Verdenskrig og senere genopbygget.

Interiøret rummer et maleri fra det 14. århundrede fra den sienske skole placeret ved hovedalteret, hvilket afspejler regionens kunstneriske traditioner. Dette værk tiltrækker besøgende med interesse for middelalderkunst og forbliver et fokuspunkt i tilbedelsesrummet.

Kirken ligger få hundrede meter fra centrum af Casole d'Elsa, så man kommer dertil til fods eller med en kort tur, ikke midt i landsbyen. Den bruges i dag som gravkapel, og kirkegården ligger på jord, der allerede var brugt til etruskiske grave. Læg mærke til facadens tre portaler; den midterste krones af en slidt bue, der hviler på to konsoller.

Kirken er resultatet af at nedtage og genopbygge krypten fra Casoles kollegiatkirke, som blev flyttet, da denne kirke fik gotiske former i 1200-tallet; indvendige mål svarer nøjagtigt til kryptens. Her opbevares et processionskors fra 1200-tallet, og et freskomaleri, der pryder en grav, fundet i begyndelsen af 1900-tallet, tyder på, at bygningen fra starten tjente som gravkapel. Kirkegården ligger på jord, der allerede var brugt til etruskiske grave.