Sant'Elena, Romansk kirke i Verona, Italien

Sant'Elena er en enskibet romansk kirke op til Veronas domkirke, med indgang gennem en senere loggia. Facaden veksler mellem teglstenslag og tufblokke og oplyses af et stort vindue og to små oculi. Koret afsluttes i en dyb firkantet apsis, omtegnet af Bernardino Brugnoli i 1573 og dækket af et freskomalet tøndehvælv; i gulvet ligger fundamenter og mosaikstykker fra den tidligere basilika synlige.

Kirken ligger på stedet for Veronas ældste kristne basilika, grundlagt i 300-tallet af Sankt Zeno. I 813 lod domkapitlet under ærkediakonen Pacificus opføre en kirke viet til helgenene Georg og Zeno, indviet mellem 842 og 847 af patriark Andreas. Efter jordskælvet i 1117 blev den genopbygget i romansk stil og genindviet i 1140 af patriark Pellegrino. Den 20. januar 1320 holdt Dante Alighieri sin latinske tale Quaestio de aqua et terra her, hvilket mindes med en indskrift på facaden.

Navnet henviser til Sankt Helena, som ifølge traditionen fandt Jesu kors. Besøgende kan se kunstværker indeni, der viser scener fra Bibelen og helgeners liv.

Kirken ligger nær Veronas katedralplads og er let at nå til fods, når man udforsker den gamle bys middelaldergader. Interiøret byder på rigelig plads til at gå rundt og se detaljerne på væggene og søjlerne.

Under kirken blev rester af to tidlige kristne basilikaer fra det 4. århundrede opdaget, nogle med intakte mosaikgulve. Disse arkæologiske fund viser, at stedet var helligt siden kristendommens tidligste dage.