San Francesco, Nygotisk kirke i Firenze, Italien

San Francesco er en nygotisk kirke bygget i 1887 af arkitekten Vincenzo Micheli. Gavlfacaden har en trekantet kroning med hængende blindbuer, en marmorportal og en lunette af Quinto Martini, der viser Frans af Assisi, da han modtager stigmata. Indvendigt er to skibe dækket af synlige træspær, med blinde spidsbuer på udskårne kapitæler langs hovedskibet.

Vincenzo Micheli tegnede kirken i nygotisk stil; den blev færdiggjort i 1887 for karmelitnonnerne fra Santa Maria Maddalena dei Pazzi, som havde forladt deres kloster i Borgo Pinti. I 1928 overtog franciskanerne klosteret og lod kirken udvide efter en tegning af deres medbroder Raffaello Franci. Den 15. april 1930 blev den sogn ved ærkebiskoppeligt dekret, indviet i 1932 og gennemgik sin sidste restaurering i 1971, hvor nye rum blev åbnet og gulvet lagt om.

Navnet stammer fra franciskanerne, som i 1928 overtog klosteret og udvidede kirken. Over marmorportalen viser en lunette af Quinto Martini Frans af Assisi, der modtager stigmata, og oven over den har en gavl en englebuste i midten. I det tilstødende kloster opbevares arkivet for de mindre brødre observanter i den toscanske provins.

Kirken ligger ved Piazza Savonarola, nord for Firenzes historiske centrum. Man kommer ind fra pladsen gennem marmorportalen; inde dækkes de to skibe af synlige træspær, og orglet med 44 registre står på to modstående cantorier ved alteret. Presbyteriet er moderne, og bag det fører buer til baptisteriet.

De to skibe er dækket af synlige træspær, og orglet bygget af La Frescobalda i 1988-89 står på to modstående cantorier ved alteret med 44 registre på to manualer og pedal. Marmorportalen bærer en lunette af Quinto Martini, der viser Frans af Assisi modtage stigmata.