Sant’Andrea della Zirada, kirkebygning i Santa Croce, Venedig, Italien

Sant’Andrea della Zirada er en gotisk kirke i Santa Croce i Venedig, hvis facade af lyse teglsten har en overkant, der trappes i buer under et kors af sten. Under spidsen sidder et rundt vindue, flankeret af to buede vinduer med små ruder. Portalen af hvid istrisk sten bærer relieffer fra 1300-tallet: Kristus som smertens mand og apostlene Peters og Andreas' kaldelse. Interiøret er et enkelt skib med lavt, fladt loft.

I 1329 fik fire adelige kvinder – Francesca Corraro, Elisabetta Gradenigo, Elisabetta Soranzo og Maddalena Malipiero – tilladelse til at grundlægge et kloster på stedet Cao de Zirada; arbejdet begyndte i 1331, og klosteret åbnede i 1346 efter Augustins regel. Kirken, der blev finansieret af familien Bonzio, blev i vid udstrækning genopbygget i 1475, genindviet i 1502 af Giulio Brocchetta, ærkebiskop af Korinth, og ombygget indvendigt i 1600-tallet. Klosteret blev senere nedlagt og for det meste revet ned; kirken blev en hjælpesognekirke, indviet men ikke åben for gudstjeneste.

Navnet kommer fra stedet "cao de zirada", hvor fire adelige kvinder grundlagde komplekset i 1329 efter Augustins regel. Klostret bespiste trængende kvinder, og fra 1684 skulle nonnerne optage tre konverser om året uden medgift. Kirken er indviet, men ikke længere åben for gudstjeneste.

Stedet ligger nær Piazzale Roma, Venedigs vigtigste transportknudepunkt. Du kan nemt nå det med vaporetto eller en kort gåtur gennem kvarterets gader.

Portalen i istrisk sten bærer to relieffer fra 1300-tallet: Kristus som smertens mand og Kristi kaldelse af apostlene Peter og Andreas fra fiskerbåden. Kirken blev indviet i 1502 af Giulio Brocchetta, ærkebiskop af Korinth.