San Pietro, Tuscania, Romansk kirkebygning i Tuscania, Italien

San Pietro er en romansk kirke på bakken af samme navn uden for Tuscania. Facaden har en midterdel med et stort rosetvindue omgivet af evangelisternes symboler, en blind loggia med ti søjler og en hovedportal med tre indadgående buer og en mosaiklunette. Interiøret har tre skibe adskilt af lave stenmure med siddepladser, et forhøjet præsbyterium med et ciborium fra 1000-tallet med indskriften 1093, og en krypt med gotisk traceri.

Dateringen af San Pietro er omstridt: Pietro Toesca daterede byggeriet til 800-tallet af comacinske mestre, mens nyere studier placerer det i 1000-tallet; en indskrift på ciboriet angiver 1093. Mellem slutningen af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet blev de to fag genopbygget og den nuværende facade rejst. Kirken var Tuscania's katedral indtil 1573, og jordskælvet i Viterbo-provinsen i 1971 ødelagde dens rosetvindue.

Det cosmateske gulv i midterskibet angiver omridset af den tidligere bygning, og i det forhøjede kor står et ciborium fra 1000-tallet med indskriften fra 1093. I venstre sideskib står flere etruskiske sarkofager; hovedportalen er udført af en romersk marmorarbejder fra Cosmati-skolen, med stjernetegn og sæsonarbejder på siderne.

Kirken ligger på San Pietro-højen over Tuscania og nås til fods fra byen; facaden vender mod en græsplads mellem kannikernes palads og tre bevarede forsvarstårne. Den meget høje apsis vender mod bebyggelsen. Siden december 2014 administreres stedet af det italienske kulturministerium via museumsnettet i Lazio, så tjek åbningstiderne inden afgang.

Krypten har gotisk traceringsværk, og en del af den er ældre end resten af bygningen; kapitæler og marmorfragmenter der tyder på en tidligere kirke på stedet. Årstallet 1093, som er indridset på ciboriet, læses af nogle forskere som året, hvor hele basilikaen blev genopbygget.