Certosa di Parma, Kloster i Parma, Italien

Certosa di Parma er et tidligere kartusianerkloster på den vestlige kant af byen, bestående af en barokkirke, to klostergårde og en række traditionelle munke celler. Hele komplekset ligger inden for en høj perimeter-mur og viser en blanding af gotiske, barokke og neoklassiske arkitektoniske elementer.

Rolando Taverna, biskop af Spoleto, grundlagde klosteret i 1285; kartusianerordenens generalkapitel optog det i 1286 som Sanctae Mariae de Schola Dei, og biskop Obizzo Sanvitale indviede kirken i 1289. Beskadiget under belejringen af Parma i 1551 blev anlægget genopbygget fra 1562. Barokkirken blev opført mellem 1671 og 1722 efter tegninger af Francesco Pescaroli, før klosteret blev ophævet i 1769.

Navnet Schola Dei, »Guds skole«, blev bevaret fra klosterets optagelse i kartusianerordenen i 1286 til dets ophævelse. Kirken er viet til sankt Hieronymus. De nuværende altertavler blev hentet hertil fra andre kirker i begyndelsen af 1900-tallet; de oprindelige paneler findes på Galleria Nazionale di Parma.

Anlægget er i dag ikke åbent for besøgende undtagen ved særlige lejligheder; de monumentale dele er ellers lukkede. Her ligger fængselspolitiets uddannelsesskole, som vedligeholder og restaurerer bygningerne og huser omkring 200 kursister. Adgangen er fra Strada della Certosa 20 nær Via Mantova i byens udkant.

Trykpressen var ikke et værksted fra 1400-tallet: kartuserne husede i flere år en af de første presser i Norditalien, og munkene studerede også astronomi, matematik og fysik. Fabbrica Ducale dei Tabacchi startede i 1805 og lukkede i 1891; fra 1900 rummede bygningerne Emilia-Romagnas eneste opdragelsesanstalt.