Castello di Gallipoli, Castello i Gallipoli, Italien

Castello di Gallipoli er en kystfæstning med firkantet grundplan, tre runde tårne og et mangekantet tårn, bygget af grov lysebrun og grå sten ved den østlige spids af øen Gallipoli. En massiv rund bastion med konsolbåren brystværn rejser sig over vandet, og murene er gennembrudt af små rektangulære åbninger. Indeni findes store sale med tøndehvælv og krydshvælv, tunneler og gangveje.

Strukturen stammer fra romersk tid og blev omformet gennem århundreder af byzantinere, normannere, angevinere og aragonesiske herskere. Hver af disse magter satte deres præg på befæstningerne og det overordnede design.

Rivellino, det fremskudte forsvarsværk opført i 1522 mod øst, har navn efter sin rolle som forsvarsfremspring; det lille stentårn og træindgangen bevarer resterne af en anden bro, der begyndte nær kirken Santa Cristina. Siden genåbningen 5. juli 2014 bruges borgen til udstillinger, blandt andet i 2015 en af Michelangelo Pistoletto, som kaldte den »Ambasciata del Terzo Paradiso«, og fra sommeren 2015 til Premio Barocco.

Ruten går gennem hvælvede sale, tunneler og gangveje, med trapper op til tårnene og terrasserne. Voldgraven blev fyldt op mellem 1870 og 1879, og fiskemarkedet blev bygget op ad facaden, så murene mod havet ses bedst fra vandet eller havnen. Slottet åbnede igen for offentligheden den 5. juli 2014.

Rivellino er ikke et rundt tårn, men en kurtine opført i 1522 til forsvar af byens indgang, tegnet af Francesco di Giorgio Martini for Alfonso II af Napoli. I 1600-tallet blev den skilt fra slottet for at tilføje et firkantet tårn over flagtårnet. Ved det lille stentårn ses stadig rester af en anden bro, der begyndte nær Santa Cristina.