Basilica di San Giulio, Romansk basilika på en ø i Lake Orta, Italien

Basilica di San Giulio er en romansk kirke på San Giulio Island i Lake Orta med tre skibe, halvcirkelformede apsiser og krydshvælv. To klokketårne flankerer hovedfacaden med smalle vinduesåbninger og dobbeltbuede lancetter.

Ifølge traditionen grundlagde Julius af Novara en lille kirke på øen omkring 390. Udgravninger har afdækket et kapel fra 400–500-tallet med et enkelt nordvendt apsis, som blev erstattet af en større kirke omkring et århundrede senere. Efter belejringerne i 956 og 962 skænkede Otto I jord og rettigheder, som finansierede genopbygningen. Den nuværende treskibede romanske kirke blev bygget i 1100-tallet efter forbillede fra domkirken i Novara.

Ambonen fra 1100-tallet er udskåret i grågrøn serpentin fra Oiras stenbrud og hviler på fire ældre søjler, to glatte og to snoede, med kapitæler af blade og dyrehoveder. På brystværnet ses mod uret en kentaur, der jager en hjort, de fire evangelisters symboler og en grif, der bider en krokodille i halen. En mandsfigur kan forestille William af Volpiano, født på øen i 962.

Kirken rummer en museumsdel nær krypten, der viser gamle artefakter og informationspaneler om byggefaser. Besøgende kan følge øens kirkes forskellige byggetrin gennem de udstillede materialer og forklaringer.

Den ottekantede lanterne over korsskæringen er romansk, men blev ændret i slutningen af 1700-tallet: hver side fik et vindue undtagen én, som beholdt sin blinde trifora med slanke søjler og bladkapitæler. Klokketårnet står frit ved apsiderne, og dets stil minder om klosteret Fruttuaria.