Santa Maria di Monteluce, Kirkebygning i Perugia, Italien

Santa Maria di Monteluce er en kirke og tidligere kloster i Perugia med en særpræget facade af lyserødt og hvidt marmor færdiggjort i 1451 og udskårne trædøre ved den dobbelte indgang. Indvendigt finder du omfattende malede vægge fra 1600-tallet, der dækker det meste af interiøret med religiøse scener og figurer.

Kirken og klosteret blev grundlagt i 1218, da grev Glotto Monaldo skænkede jord til kvinder, der var tiltrukket af det franciskaniske ideal; biskop Giovanni af Perugia gav samme år tilladelse til byggeriet, og kardinal Ugolino di Anagni, senere Gregorius IX, bekræftede klosteret i 1219 som et klarissersamfund. Takket være gaver blev det Perugias rigeste nonnekloster fra 1500- til 1700-tallet. Klosterlivet ophørte i 1910, da hospitalet Santa Maria della Misericordia blev bygget her; klarisserne flyttede til Sant'Erminio, og kirken blev sognekirke.

Højtiden 15. august, Mariæ himmelfart, blev fejret med det århundredgamle Fiera di Monteluce og andre festligheder, som er genoptaget i de senere år. Pladsen, hvor klostret lå, bærer navnet efter Cecilia Coppoli, den sidste abbedisse i Monteluce.

Stedet ligger centralt i Perugia og er let at nå, og fungerer som en aktiv sognekirke, der regelmæssigt åbner for gudstjenester. Planlæg dit besøg omkring gudstjenesterne, da de kan påvirke, hvornår du frit kan udforske interiøret.

Det gamle nonnekor, som nås bag præstekoret, er en gotisk sal med ribbehvælv. Den lange væg bærer votivfresker fra 1300-tallet: Frans af Assisis stigmatisering, den hellige Onuphrius, ærkeenglen Mikael, Kristi dåb og fire scener fra Katarina af Alexandria. Over for hænger en piskning og en spot af Kristus fra 1600-tallet.