Sant'Antonio da Padova in Via Merulana, Murstenskirke i Esquiline-kvarteret, Rom, Italien

Sant'Antonio da Padova in Via Merulana er en murstenskirke i nyrenæssancestil, beliggende på Esquiline-højen i Rom, nået via en bred trappe, der rejser sig fra gadeplan. Interiøret er opdelt i tre skibe af lyserøde marmorsøjler, med sidekapeller arrangeret på to niveauer langs væggene.

Kirken blev tegnet af Luca Carimini og opført 1884–1888 for Franciskanerordenen som erstatning for brødrenes kloster ved Santa Maria in Ara Coeli, der blev revet ned til Victor Emmanuel II-monumentet. Kardinal Lucido Maria Parocchi indviede den 4. december 1887. Pius XI ophøjede den til mindre basilika i 1931, og Johannes XXIII gjorde den til titularkirke 12. marts 1960.

I de tilstødende bygninger ligger Det pavelige universitet Antonianum, Det pavelige internationale mariaakademi og Det internationale kollegium S. Antonio, sæde for Fraternità Gabriele Allegra. Blandt dem, der besøgte basilikaen, er Aldo Moro, kardinal Rafael Merry del Val, som i 1911 her viede fader Dionysius Antonius Schuler til biskop, og den salige Gabriele Allegra. Under forfølgelsen af Roms jøder fandt Saul Israel, far til Giorgio Israel, tilflugt her.

Kirken ligger på Via Merulana i Esquiline-kvarteret, inden for gåafstand fra flere metrostationer. Besøgende kommer ind gennem toppen af en bred udvendig trappe, så komfortable sko er nyttige, når man udforsker denne del af Rom.

Det ottekantede klokketårn er dækket af polykrome og forgyldte majolikafliser, en type udsmykning, der sjældent ses på kirketårne i Rom. Denne kontrast til resten af bygningens almindelige mursten gør tårnet til en af de mere uventede detaljer i kvarteret.