Badia di Anghiari, Kirke i Anghiari, Italien

Badia di San Bartolomeo, også kaldet Badia-kirken, ligger ved piazzetta della Badia i centrum af Anghiari. Klosterkirken, som blev genopbygget af Tarlati i 1300-tallet og udvidet i 1447, har et asymmetrisk indre på grund af senere ombygninger. Inde findes en træmadonna, der tilskrives Tino di Camaino, et toskansk trækrucifiks med nordisk ikonografi, et stenciborium fra 1400-tallet i koret og et udskåret stendossale, der tilskrives Desiderio da Settignano.

Kamaldulensermunkene opførte anlægget i 1104 efter en donation fra Bernardino di Sidonia dei Conti di Galbino Mille, nær stedet for den nuværende Leonardo da Vinci-skole. Kirken blev genopbygget af Tarlati i 1300-tallet, efter at den tidligere bygning havde været brugt som fæstning, og udvidet i 1447. Af de oprindelige syv altre var fem tilbage efter restaureringen i 1775.

Navnet »badia« kommer fra latinets abbatia og betegner en klosterstiftelse, ikke en sognekirke. Kamaldulensermunkene opførte den i 1104 på jord skænket af Bernardino di Sidonia dei Conti di Galbino Mille, ved siden af den nuværende Leonardo da Vinci-skole. Inde i kirken bemærker man træmadonnaen, der tilskrives den sienesiske billedhugger Tino di Camaino, og et toskansk trækrucifiks med ikonografi knyttet til nordisk kunst.

Kirken ligger ved piazzetta della Badia, ved siden af komplekset, som i dag huser Leonardo da Vinci-skolen, på et centralt punkt i byen. Man kommer dertil til fods gennem det historiske centrum; interiøret, der er ombygget og udvidet gennem århundrederne, nås fra den lille plads.

Pibeorglet på kantoriet over for facaden blev bygget i 1804 af Andrea Feligiotti med genbrug af pibematerialet fra et tidligere instrument. Det er intakt i sine oprindelige klangegenskaber, har fuldt mekanisk transmission og 10 registre.