Santuario della Madonna dei Miracoli, Kirke i Saronno, Italien.

Helligdommen Beata Vergine dei Miracoli i Saronno er en mariahelligdom påbegyndt i 1498, med latinsk korsplan omkring en kuppel på en tolvsidet tromle med 24 vinduer. Pellegrino Tibaldis facade, opført 1596–1613, har en fremspringende indgang mellem to karyatider, skulpturer i høje sidenicher og en balustrade med Assunta og to par trompetblæsende engle, tilføjet i 1666. Ved siden af står Paolo della Portas 47 meter høje klokketårn.

Helligdommen blev opført fra 8. maj 1498 af Saronnos borgere omkring et kapel ved Via Varesina, som allerede var styrtet sammen tre gange. Det rummede en madonnastatue fra anden halvdel af 1300-tallet, knyttet til helbredelsen af en ung mand, som kilderne daterer til 1447, 1460 eller 1497. Giovanni Antonio Amadeo menes at have tegnet den oprindelige græske korsplan og har med sikkerhed skabt tiburiet, der stod færdigt i 1508. Pellegrino Tibaldis facade blev bygget 1596-1613; i 1581 flyttede Carlo Borromeo statuen ind i kirken.

Det ærede billede er en madonnastatue fra anden halvdel af 1300-tallet, opbevaret i et kapel ved Varesinavejen, før Carlo Borromeo flyttede den ind 10. september 1581. Folkelig fromhed opstod omkring helbredelser, der tilskrives den, dateret til 1447, 1460 eller 1497 afhængigt af kilden. Siden 1986 er helligdommen sognekirke.

Facaden vender mod pladsen langs Varesina-vejen; indgangsportalen flankeres af to skulpturer, og en lav stenbalustrade løber langs foden. Paolo della Portas 47 meter høje klokketårn står ved kirken, og det lille urtårn på bygningen ved pladsen er fra 1594. Interiøret har tre skibe i fem fag, så afsæt tid til at gå hele længden frem til kuplen.

Kuppelens indre blev malet med fresker mellem 1525 og 1545 af Bernardino Luini og Gaudenzio Ferrari. Se op mod den ottekantede kuppel over korsskæringen: de malede figurer dækker hvælvingerne, og billedhuggerne Andrea da Milano og Giulio Oggioni medvirkede også.