San Lazzaro dei Mendicanti, Barokkirke i Castello-distriktet, Venedig, Italien

San Lazzaro dei Mendicanti er en kirkebygning med ét skib, påbegyndt i 1601 efter en tegning af Vincenzo Scamozzi og færdiggjort i 1631; facaden mod kanalen blev tilføjet i 1673 af Giuseppe Sardi. Kompositsøjler på høje postamenter bærer en trekantet gavl med tre statuer, og et bredt vestibule skiller indgangen fra det indre.

Bygget mellem 1601 og 1631 af arkitekten Vincenzo Scamozzi udgjorde kirken en del af et af Venedigs fire hovedhospitaler. Dens opførelse markerede en periode, hvor byen udvidede sine religiøse og velgørende institutioner.

Navnet Mendicanti henviser både til de tiggermunke, der bestilte kirken i 1601, og til de tiggere, hospitalet tog imod. Inde på højre væg hænger Veroneses Korsfæstelse med Jomfruen og Johannes, og på det andet alter Tintorettos Sankt Ursula og de ellevetusind jomfruer. Et metalgitter minder om de forældreløse piger, som sang bag det.

Kirken er kapel for Ospedale Civile, Venedigs store byhospital, i sestieren Castello med facaden mod Rio di San Lazzaro dei Mendicanti. Det er et aktivt hospitalskapel, så adgangen afhænger af hospitalets drift og ikke af museets åbningstider; spørg dig for, inden du tager af sted. Det brede forrum mellem indgang og skib, bygget for at skærme kirken fra gadelarm under koncerter, er det første rum, man går igennem.

Fra 1689 til 1693 underviste komponisten Antonio Vivaldis far i violin på en musikskole knyttet til dette hospital. Denne forbindelse afslører, hvordan institutionen fungerede som et center for musikuddannelse side om side med sin medicinske rolle.