San Costanzo, Mindre basilika i Perugia, Italien

San Costanzo er en sognekirke lige uden for Porta San Costanzo ved enden af Borgo XX Giugno på det sted, hvor helgenen blev begravet. Det nuværende udseende stammer fra 1889, da Guglielmo Calderini genopbyggede hovedbygningen i nyromansk stil og beklædte facaden med lyserød kalksten fra Assisi. Bevaret er apsissen og østmuren fra 1100-tallet samt den oprindelige romanske portal med ranker, dyr og en velsignende Kristus.

Et første gravmonument for Sankt Costanzo, Perugias første biskop, der led martyrdøden nær Foligno, stammer fra 178; senere blev der opført en lille kirke på stedet, muligvis San Martino in Ajole. I 1205 lod præsten Alessio den udvide og forstærke for egen regning, og biskop Viviano indviede den. Den nuværende bygning blev opført helt fra ny i 1889 efter tegninger af Guglielmo Calderini, mens 1100-tallets apsis og marmorportalen blev bevaret.

Kirken er viet til Sankt Costanzo, som ifølge traditionen var Perugias første biskop og led martyrdøden nær Foligno under Marcus Aurelius. I 1825 bragte en stor procession med verdslige og kirkelige myndigheder hans relikvier tilbage hertil fra basilikaen San Pietro; de blev lagt i et skrin lavet til alteret sammen med en ampul med hans størknede blod og en marmorplade, der siges at bære aftrykket af hans krop.

Kirken ligger lige uden for Porta San Costanzo ved enden af Borgo XX Giugno i Perugias historiske centrum. Langs nordsiden løber en portiko af travertin, som tidligere blev brugt som marked af lokale bønder, og som skærmer indgangen. Pladsen foran kirken blev jævnet i 1997, så adgangen er plan og let at gå.

I 1825 bragte en procession Sankt Costanzos relikvier tilbage fra basilikaen San Pietro; i alteret blev der sat et specialfremstillet skrin, sammen med en ampul med hans størknede blod og en marmorplade, som siges at bære aftrykket af hans krop.