Pinacoteca e Museo Civico di Volterra, Kunstmuseum i Volterra, Italien

Pinacoteca e Museo Civico di Volterra holder til i Palazzo Minucci-Solaini, en bygning fra slutningen af 1400-tallet på via de' Sarti 1, traditionelt tilskrevet Antonio da Sangallo den Ældre. Dens hjørne af lys stuk og rustik sten rejser sig ved et åbent rum, med buede vinduer ovenover og et banner med teksten "Pinacoteca e Museo Civico" ved indgangen. Samlingen omfatter Rosso Fiorentinos Volterra-nedtagelse, Luca Signorellis Bebudelsen fra 1491 og Madonna på tronen med helgener samt Taddeo di Bartolos Rosenmadonna fra 1411.

Samlingens kerne blev samlet i 1868 fra nedlagte kirker og klostre. I 1905 åbnede Corrado Ricci den som Galleria Pictorica på anden sal i Palazzo dei Priori; under Anden Verdenskrig holdt den lukket indtil 1948. En udstilling i 1981 i Palazzo Minucci-Solaini førte til, at museet flyttede dertil og blev indviet den 21. juli 1982.

Museets navn, Pinacoteca e Museo Civico, afspejler dets dobbeltrolle som malerigalleri og bymuseum. Hovedværket, Rosso Fiorentinos Deposizione, blev beskrevet af Gabriele D'Annunzio i romanen Forse che sì forse che no efter hans besøg i 1909. Værker af Luca Signorelli, Taddeo di Bartolo og Ghirlandaio er udstillet i Palazzo Minucci-Solaini, en bygning fra slutningen af 1400-tallet, som tilskrives Antonio da Sangallo den Ældre.

Museet ligger på de øverste etager af Palazzo Minucci-Solaini på via dei Sarti 1 i Volterras historiske centrum; indgangen er den hvælvede stenport nederst til højre i facaden, markeret med et banner med teksten "Pinacoteca e Museo Civico". Palazzoet blev opført i slutningen af 1400-tallet, og tegningerne tilskrives traditionelt Antonio da Sangallo den Ældre.

Museets hovedværk, Rosso Fiorentinos Nedtagelsen fra Volterra, var allerede samlingens kerneværk, da Gabriele D'Annunzio besøgte den i oktober 1909; han beskrev flere malerier i romanen Forse che sì forse che no. Palæet, der har huset museet siden 1982, tilskrives traditionelt Antonio da Sangallo den ældre.