Spirito Santo, Renaissance kirkebygning i Venedig, Italien

Spirito Santo er en kirke med ét skib og en facade, der vender mod Giudeccakanalen. Facaden har uharmoniske proportioner: portalen og to sidevinduer med fronton i stueetagen antyder et oprindeligt større projekt, mens vinduerne i anden etage og taget er mindre og mindre omhyggeligt udførte. Indvendigt står altre fra 1600-tallet langs væggene, og højalteret flankeres af et par snoede søjler. Facadens inderside er næsten helt dækket af familien Parutas gravmonument.

Opførelsen begyndte i 1506 under arkitekten Antonio Abbondi, kendt som Scarpagnino, en central skikkelse i venetiansk arkitektur. Abbondi havde tidligere arbejdet på genopbygningen af Fondaco dei Tedeschi, før han påtog sig dette religiøse projekt.

Kirken hører til sognet Gesuati og bruges sjældent, til begravelser eller bryllupper efter en families anmodning. Navnet stammer fra augustinerklosteret, der blev grundlagt på stedet i 1483, og hvis nonner var berygtede: grundlæggeren Maria Caroldo, nonne fra Santa Caterina, blev stillet for retten for umoral og ødslen med fællesskabets midler.

Kirken vender mod Giudecca-kanalen langs Zattere i Dorsoduro, ved calle del Monastero, der skiller den fra den tidligere Scuola dello Spirito Santo. Den er filial under Gesuati-sognet og åbner kun sjældent, til mindegudstjenester eller bryllupper, som familier har anmodet om, så spørg på stedet, før du krydser byen.

Indersiden af facaden optages næsten helt af gravmonumentet over familien Paruta; et af dens medlemmer, historikeren Paolo Paruta, er begravet i kirken. Bygningen er en filialkirke til Gesuati-kirken og bruges kun sjældent, til mindehøjtideligheder eller bryllupper efter familiens ønske.