Lake Orta, Sø i Piemonte, Italien

Lago d'Orta er en nord-sydligt orienteret gletsjersø i Piemonte, 13,4 km lang og 2,5 km bred, med en største dybde på 143 m. Bunden og bredderne består især af gnejs, glimmerskifer og granit. Midt i vandet ligger den beboede ø San Giulio, 275 m lang og 143 m bred, tæt bebygget med en middelalderlig basilika, et kloster og et klokketårn.

Menneskelig tilstedeværelse ved søen går tilbage til neolitisk tid, dokumenteret af keramik fra kulturen med firkantede kar fundet på San Giulio-øen; i jernalderen boede keltere fra Golasecca-kulturen ved bredderne. I 1219 opstod det biskoppelige len Riviera di San Giulio, i 1311 ophøjet til kejserligt grevskab. Suveræne rettigheder overgik til huset Savoyen i 1767, og den sidste fyrstebiskop frasagde sig dem formelt i 1817.

Søen hed længe Lago di San Giulio efter den græske diakon Julius, som boede på øen i slutningen af 300-tallet og byggede en lille kirke der. På øen ligger den middelalderlige basilika San Giulio, klosteret Mater Ecclesiae og et klokketårn. I Milano kaldes søen Cenerentola, Askepot, fordi turisterne vælger de større søer.

Regelmæssige færgeforbindelser forbinder byerne ved søen Orta San Giulio, Omegna og Pella og giver transport til beboere og besøgende hele dagen. Strandpromenaderne er for det meste jævne og nemme at udforske til fods, mens nogle stier, der fører til højere udsigtspunkter, bliver smallere og stejlere.

Nigoglia, søens eneste afløb, forlader den ved Omegna og løber nordpå, før den munder ud i Strona, et sjældent forløb i Alperne. En endemoræne lukker den sydlige ende og forhindrer enhver afstrømning mod syd. Derfor kaldes søen også Cenerentola (Askepot) i Milano, fordi turisterne foretrækker de større søer.