Alamut Castle, Bjergfæstning i Qazvin-provinsen, Iran

Alamut Castle er en forfalden fæstning på en klippehylde 2.163 m over havet, hvis top rager omkring 200 m op over det omgivende terræn, i Alamut-regionen i Qazvin-provinsen, nordøst for landsbyen Gazor Khan. Området dækker cirka 20.000 m² og er delt i en højere vestlig borg (Jowrqala/Pilaqala) og en lavere østlig del, omkring 120 m lang og 10 til 35 m bred. Mure af sten og gipsmørtel følger kammen; østmuren i den høje borg, cirka 10 m lang og 4 til 5 m høj, er mindst beskadiget, og tre hjørnetårne står stadig. I klippen er der hugget rum, et vagtrum, cisterner og omkring ti båse ud.

Den justanidiske hersker Wahsūdān ibn Marzubān grundlagde fæstningen omkring 840 og valgte klippen efter at have set en ørn slå ned der. I 1090 indtog Hassan-i Sabbah den og gjorde den til hovedkvarter for den nizariske ismailitiske stat indtil 1256, hvor Rukn al-Din Khurshah overgav den til mongolerne, som nedrev den og ødelagde dens bibliotek. Nizariske styrker generobrede den i 1275, og i 1282 overgik den til Hulegu Khans ældste søn.

Lokal tradition forklarer, at navnet kommer fra Aleh Amut, der refererer til en ørnerede, da herskere fra Deylaman fulgte en ørn til dette sted. Komplekset husede engang lærde, der studerede astronomi og filosofi i det, der var kendt som et læringscenter før dets ødelæggelse.

At nå ruinerne kræver at klatre op ad cirka 400 stentrin skåret ind i klippen, så bær solide sko og medbring vand i varmt vejr. Stedet er tilgængeligt i dagslys, og flere udsigtspunkter langs stien byder på udsigt over de omkringliggende dale og toppe.

Vandcisternerne i komplekset blev designet til at opsamle regnvand og forsyne beboerne i månedsvis under belejringer. Denne ingeniørmæssige løsning gjorde det muligt for fæstningen at modstå lange blokader uden at være afhængig af eksterne vandkilder.