Pasargadae, Arkæologisk sted i Fars-provinsen, Iran

Pasargadae er et arkæologisk sted i Fars-provinsen, Iran, hvor resterne af det første hovedstad i Achaemenid-imperiet spreder sig over en bred slette. Store afstande adskiller strukturerne, og besøgende ser paladsfundamenter, stenplatforme, rester af vandkanaler og den fritstående grav med sin karakteristiske trappeform.

Stedet blev grundlagt omkring 550 før vor tidsregning efter sejren over mederne og tjente som sæde for herskere i cirka tre årtier. Senere flyttede magtcentret til Persepolis, mens området fortsat blev brugt som kongelig begravelsesplads og ceremonielt sted.

Navnet Pasargadae kommer fra den akæmenidiske kongeklan pasargaderne, forklaret som „de, der bærer tunge køller“; persiske kilder forbinder det også med Pāθra-gadā, „beskyttelseskølle“. I islamisk tid blev stedets store stenblokke tilskrevet Salomon, og stedet blev kaldt Mashhad-e Madar-e Soleyman, Salomons moders helligdom. En moské opført ved graven i det 7. århundrede efter hijra genbrugte paladssten, som blev ført tilbage til deres plads til fejringen i 1971.

Det vidtstrakte sted ligger åbent under himlen, så solbeskyttelse og rigeligt vand anbefales til gåturen. Tidlige morgentimer eller sene eftermiddage giver mere behagelige temperaturer og bedre lys til at se stenreliefferne.

Gravens vigtigste udsmykning er en roset hugget over døren i gavlen, en detalje der er let at overse på afstand. Græske kilder fortæller, at Alexander besøgte monumentet, og at Aristobulos fandt en gylden seng, et bord med drikkekar, en gylden kiste og juvelbesatte smykker derinde; af den omtalte indskrift findes intet spor.