Harmukh Mountain, Bjergtop i Ganderbal-distriktet, Indien

Harmukh, også kaldet Haramukh, er en gletsjerklædt Himalaya-top i Ganderbal-distriktet, 40 km nord for Srinagar, mellem Sind-dalen mod syd og Kishanganga mod nord. Massivet har flere toppe: den højeste østtop på 5.142 m, en vesttop på omkring 4.875 m, som landmålere brugte, og den lavere Station Peak på 4.698 m. Bjerget danner en jævnt stejl pyramide, der falder brat mod øst og syd, med den østlige skråning som den stejleste; ved dens nordøstlige fod ligger Gangabal-søen.

Bjerget blev først besteget i 1899, da Dr. Ernest Neve og Geoffrey Millais nåede den højeste østlige top efter flere forsøg. Denne ekspedition markerede et vigtigt øjeblik i vestlige bjergbestigeres udforskning af Himalaya.

Hinduer kalder Harmukh for «Kashmirs Kailash» og anser bjerget for helligt, med Gangabalsøen ved foden. Hvert år på aftenen før Ganga Ashtami drager Harmukh Gangbal Yatra af sted fra Naranag. Navnet kommer fra Haramukuta, «Hara (Shivas) diadem», og hele massivet kaldes også Ramaradhan, hvor Parashurama siges at have mediteret ved søerne.

Den letteste adgang begynder i Erin (Arin) i Bandipore-distriktet, cirka 47 km ad vej fra Srinagar, efterfulgt af omkring 18 km højalpin vandring til bjergfoden. En anden sti går fra Naranag til Gangabal-søen ved foden af toppen, men er stejl visse steder. Bjerget bestiges oftest fra nordvestsiden.

I 1856 besteg Thomas Montgomerie fra Great Trigonometric Survey Station Peak, den laveste top med 4.698 m, og opmålte derfra Karakoram omkring 210 km mod nord, tegnede og navngav toppene K1 (Masherbrum) og K2. Navnet Harmukh kommer fra Haramukuta, «Hara (Shivas) diadem».