Eastern Highlands moist deciduous forests, Fugtig løvskovs-økoregion i det centrale og østlige Indien

De østlige højlands fugtige løvskove er et skovområde, der strækker sig over syv delstater i det centrale og østlige Indien. Landskabet omfatter kystområder, bølgende bakker og plateauer, der skifter fra en terræntype til en anden på tværs af regionen.

WWF afgrænsede denne økoregion med koden IM0111 over 341.100 km² i Andhra Pradesh, Chhattisgarh, Jharkhand, Madhya Pradesh, Maharashtra, Odisha og Telangana. Skovene afhænger af monsunen fra Bengalske Bugt; De Østlige Ghats danner en regnskygge, der helt omslutter de tørrere nordlige tørskove inde i det fugtige område. Omkring 25 % af det oprindelige levested er tilbage, og 31 beskyttede områder på 13.540 km² bevarer cirka 4 % af den intakte skov.

Økoregionens navn har ændret sig: WWF og ældre kort kalder den fugtige løvskove på det østlige højland, mens den i dag kaldes fugtige løvskove på det østlige Deccan (kode IM0111). Skovene domineres af sal (Shorea robusta), et træ som lokale samfund bruger til tømmer, brændsel og blade, der tjener som tallerkener. I Bastar-distriktet findes stadig en vild bestand af den sjældne vilde vandbøffel (Bubalus arnee).

Økoregionen strækker sig over syv delstater, så vælg en base nær et bestemt reservat. Simlipal Nationalpark i Odisha er det største beskyttede område med 2.550 km2; Kawal (1.080 km2) og Indravati (1.150 km2) ligger længere mod vest. Kun omkring 4 % af det intakte levested ligger inden for de 31 beskyttede områder, så adgangspunkterne er få og spredte. Skovene afhænger af monsunvindene fra Bengalske Bugt, så regn med nedbør fra juni til september.

Det eneste endemiske pattedyr i denne økoregion er Khajurias bladnæseflagermus (Hipposideros durgadasi), en hulelevende art, der ikke findes andre steder. I Bastar-distriktet lever desuden en vild bestand af den sjældne vandbøffel (Bubalus arnee).