Salimgarh Fort, Fort i Central Delhi, Indien

Salimgarh Fort er en trekantet befæstning med tykke mure af uregelmæssigt rødbrunt råstensmurværk og runde bastioner. I midten står en port af rød sandsten under en spids, bølget bue med en metalport af lodrette stænger; til venstre for den, lavt i muren, sidder et rektangulært panel af rød sandsten med en mørk indskriftplade. En buebro, Bahadur Shah-porten, forbinder fortet med Det Røde Fort mod nordøst.

Fortet Salimgarh blev bygget i 1546 af Salim Shah Suri, søn af Sher Shah Suri, på en ø i Yamuna under Sur-dynastiets styre. Efter at have generobret Delhi i 1555 omdøbte Humayun det til Nurghar og forbød brugen af det oprindelige navn ved hoffet. Aurangzeb gjorde det til fængsel og holdt sin bror Murad Baksh og efter sigende sin datter Zebunnisa indespærret der i 21 år. Briterne fortsatte brugen som fængsel efter 1857, og fra 1945 blev INA-fanger holdt der.

Aurangzeb gjorde Salimgarh til et fængsel og holdt sin bror Murad Baksh der efter tilfangetagelsen i Mathura, før han blev sendt til Gwalior for at blive henrettet. Han siges også at have spærret sin ældste datter Zebunnisa, digter og musikelsker, inde i fortet i 21 år indtil hendes død. Fra 1945 brugte briterne det til at internere fanger fra Indiens nationale armé.

Fortet er tilgængeligt til fods fra Det Røde Fort via en gangbro, der forbinder de to steder, hvilket gør det nemt at besøge begge på én tur. Bær solidt fodtøj, da stierne er ujævne, og forholdene kan blive glatte under eller efter regn.

Fortets mure er opført i kampestensmurværk, ikke mursten: uregelmæssige rødbrune sten, mens rød sandsten er forbeholdt den midterste port og dens takkede bue. Portens metalgitter og den indmurede plade med inskription ved siden af overses ofte.