Hospitaller commandery of Saint-Jean-d'Acre, Middelalderlig befæstning i Acre, Israel

Hospitallerordens kommandørhus i Saint-Jean-d'Acre er en middelalderlig befæstning i Acre, Israel. Strukturen centrerer om en stor gård omgivet af arkader, med dybe brønde og lave bassiner til vandopbevaring, mens nordfløjen indeholder hvælvede rum omgivet af tykke ydervægge.

Kommandariet blev grundlagt, efter at Hospitallerridderne flyttede til 1100-tallets nordmur, og er første gang dokumenteret i 1149 gennem opførelsen af Sankt Johannes-kirken. Saladin indtog Akko i 1187; efter frankernes generobring i 1191 blev kommandariet ordenens hovedkvarter, da Jerusalem var tabt. En byggekampagne fra slutningen af 1100-tallet til 1200-tallet tilføjede nye fløje og etager, indtil byen faldt i 1291.

To konsoller med fleur-de-lys, de franske kongers emblem, er bevaret i refektorietes nordøst- og sydøsthjørne – den 44 × 22 m store toskibede sal i den sydlige fløj. Ludvig VII antog fleur-de-lys under det andet korstog (1147–1149), og eksemplaret i Acre kan hænge sammen med hans besøg i 1148. Salen kaldes ofte fejlagtigt johannitternes krypt.

Komplekset er delt i fire særskilt tilgængelige dele: museet i Grand Manoir under gadeniveau, Gamle Serail som kulturcenter, museet for Undergrundens fanger i den osmanniske øvre fæstning og Diwan Khan, et kunstmuseum på forgården. Gaderne omkring citadellet og Gamle Serail ligger syv til otte meter over middelalderniveauet, det højeste punkt i Akkos gamle by. Grand Manoir ligger for det meste under den nuværende gade og nås ad trapper.

Den store sal i sydfløjen, omkring 44 gange 22 meter, kaldes ofte fejlagtigt "Skt. Johannesriddernes krypt"; den er refektoriet, dækket af ribbehvælv omkring 10 meter høje på tre massive piller. To konsoller i hjørnerne bærer fleur-de-lys, de franske kongers emblem, som Ludvig VII antog under det andet korstog, muligvis knyttet til hans besøg i Akko i 1148.