Ein Chardalit, Naturlig kilde i det nordlige Israel

Ein Chardalit er en kilde i det vestlige Galilæa, der forsyner Nahal Kziv, 177 meter over havet omkring 9 km øst for Nahariya. Omkring den vokser middelhavsmaquis med katalavtræer, helligt brombær og oleander langs bækken, store plataner og bregner.

Kildens vand løb tidligere gennem kanaler og akvædukter, som de lokale brugte til landbrug og til at drive en mølle og et sukkeranlæg ved Khirbat Manat i nærheden. Indtil 1948 førte en anden kanal vandet til den arabiske landsby al-Zib, på hebraisk Akhziv.

Navnet kommer fra Mishna, traktaten Edujot, hvor Beit Shammai og Beit Hillel diskuterer, om man må dyppe kar i en chardalit; Ovadia fra Bartenura læser det som vand, der løber fra en bjergspandes spande, Rashi som regnvand, der styrter fra bjerget. Kilden forsynede kanaler og akvædukter, der drev et sukkerrørsmølle i Khirbat Manot, og ledte indtil 1948 vand til den arabiske landsby al-Zib, det hebraiske Achziv.

Kilden ligger 177 m over havet i Norddistriktet, cirka 8,8 km øst for Nahariya, i terræn, der stiger stejlt mod øst. Vandet løber til Nahal Kziv, så vandløbet og dets skråninger er pejlemærker, når man leder. Omkring ligger landbrugsjord og skov, og der er andre kilder og grotter i nærheden.

Kildens navn stammer fra Mishna, i en strid mellem Beit Shammai og Beit Hillel om, hvorvidt man må dyppe kar i en chardalit; Rashi forklarer det som regnvand, der styrter ned fra bjerget. Malurtbuskene på skråningerne ved korsfarerfæstningen menes at være plantet som lægeplante.