Khirbet Beit Lei, arkæologisk sted i Syddistriktet, Israel

Khirbet Beit Lei er et arkæologisk sted i den sydlige region, der indeholder begravelseskamre og religiøse strukturer hugget i klippen. Hulerne indeholder gamle hebraiske inskriptioner og viser tegn på beboelse fra hellenistisk tid gennem den byzantinske periode.

To gravhuler fra jernalder II blev blotlagt i 1961 under vejbyggeriet af Den jødiske Nationalfond og udgravet i 1963 under Joseph Naveh. Derefter blev højen i 200–100-tallet f.Kr. beboet af en idumæisk landsby, der blev ødelagt af brand, hvorefter en jødisk befolkning anlagde rituelle bade og oliepresser. Omkring 500 e.Kr. blev der bygget en byzantinsk kirke, og der findes også bygningsrester fra mamelukperioden.

Stedets arabiske navn blev i mormonsk tradition knyttet til profeten Lehi, og mormoner finansierede udgravninger i 2008. Den byzantinske kirke, opført omkring 500, har et mosaikgulv med en fiskerbåd og to fiskere, hvoraf den ene holder en fisk på krogen, samt frugtkurve; de fleste menneske- og dyrefigurer blev senere beskadiget under ikonoklasmen og fyldt med mosaiksten.

Khirbet Beit Lei ligger i et militært skydeområde, så adgang kræver forudgående koordinering. Man kommer dertil ad den rødmærkede patruljevej, fra vej 35 cirka 6 km øst for krydset ved Beit Guvrin, eller fra vej 358 cirka 0,5 km øst for moshav Amatzia. Et køretøj med høj frihøjde anbefales, og der er parkering nær udgravningen på toppen. Mange grotter og cisterner er hverken afmærkede eller lukkede.

To sejlskibe tegnet på en væg i gravkammeret er uventede i en grav i Judæas bjergland; udgraveren Joseph Naveh antog en symbolsk eller religiøs betydning. Han foreslog også forsigtigt, at kammeret tilhørte en familie af levitiske sangere, ud fra en lyrspillende figur, bøngester og en særlig hovedbeklædning. Den længste indskrift, ridset i øjenhøjde, læste Naveh som en erklæring om Jahves herredømme.