Rosh HaNikra grottoes, Havhuler på Middelhavskysten i det nordlige Israel

Rosh HaNikra er en gruppe havhuler, der er skåret af bølger ind i en kridtklippe omkring 70 meter høj ved Middelhavskysten. Hulerne strækker sig omkring 200 meter og deler sig i to forbundne hovedgrene. Klippen er lys kridt med flintbånd, og klippefladen viser vandrette lag over mørkt, vådt klippegrund ved vandlinjen.

I oldtiden fungerede stedet som et kendt vartegn og grænsepunkt for dem, der rejste langs kysten. Under Anden Verdenskrig tunnellerede militære styrker gennem klippen for at forbinde det regionale jernbanenetværk som en del af deres operationer.

Navnet kommer fra arabisk Ras an-Naqurah, 'grottens hoved', mens den hebraiske form henviser til grotterne selv. Makkabæerbogen kalder dette næs Tyros-stigen, grænsen mellem jødisk Galilæa og Tyros. En legende fortæller om en brud fra Akko, hvis stønnen høres i Stønnegrotten.

En svævebane med 60 graders hældning, fremstillet af Doppelmayr Garaventa, bringer besøgende fra klippekanten ned til grotterne; dalstationen ligger ved havet, og storme kan standse driften. Den 400 meter lange tunnel fra 1968 bruges i dag som udgang. Stedet ligger tæt på den libanesiske grænse, cirka 10 km nord for Nahariya.

Den nordlige grotte er den eneste, der er dannet helt i hårdt fjeld; de øvrige opstod i blødere lag. Tidligere kunne kun dykkere nå den fra åbent hav; en 400 meter lang tunnel gravet i 1968 åbnede adgangen fra land, og en svævebane med 60 graders hældning kører nu ned ad klippen.