Tell Kashish, Arkæologisk sted i Norddistriktet, Israel

Tel Kashish er en aflang høj på Kishonflodens nordbred, hvor flodens sving danner dens syd- og vestkant. Basen måler 270 gange 160 meter og dækker 10,7 acre; den vestlige halvdel ligger omkring 5 meter højere end den østlige. Alle sider er stejle undtagen nordøst, hvor adgangsvejen sandsynligvis gik.

Tel Qashish blev først beboet i tidlig bronzealder I (3300–3000 f.Kr.) og forblev, i modsætning til andre lokaliteter i Jisreeldalen, beboet i tidlig bronzealder II, hvor der blev anlagt en 2–2,5 m tyk mur og en 1,5 m bred gyde langs muren. Efter en pause i mellembronzealderen blev stedet omkring 1750 f.Kr. igen beboet af en planlagt by med mure; bosættelsen fra sen bronzealder blev ødelagt af brand i 1300-tallet f.Kr. og igen ved periodens slutning. Otte udgravningskampagner under Amnon Ben-Tor fandt sted mellem 1978 og 1987.

Det arabiske navn Tell el-Qassis betyder »præsternes høj« og kædes af og til sammen med Elias' drab på Ba'als profeter. Yohanan Aharonis identifikation af højen med det bibelske Helkat gav navn til nabolaget Kiryat Haroshet. På toppen står en britisk bunker fra urolighederne 1936–1939.

Stedet nås ad vej i Norddistriktet, og et køretøj gør adgangen lettere i betragtning af den landlige beliggenhed. Terrænet er ujævnt over hele højen, så solidt fodtøj hjælper, når man går mellem den højere vestlige og den lavere østlige sektion.

Ordet "tell" i navnet refererer til en type høj dannet udelukkende af menneskelig aktivitet, ikke af geologi eller erosion. Hvert lag under fødderne er de kollapsede rester af en bygning, der engang stod der, hvilket gør jorden selv til en slags vertikal optegnelse over de mennesker, der boede på dette sted.