Shrine of the Báb, Religiøs grav på Mount Carmel i Haifa

Bábs helligdom er en stenbygning på Karmelbjerget, hvis gyldne kuppel hviler på en tromle med 18 vinduer over en ottekant. En kolonnade af rosa Baveno-granit og buer af Chiampo-sten omgiver den, med smaragdgrønne og skarlagensrøde mosaikker på balustraden og ildforgyldte bronzesymboler for Det Største Navn i de fire hjørner. Interiøret, centreret om graven, er til stille bøn.

Bahá'u'lláh valgte stedet på Karmelbjerget i 1891 og viste det til sin søn ʻAbdu'l-Bahá. Bábs rester, hentet fra Iran, blev begravet 21. marts 1909 i et mausoleum med seks rum af lokal sten; i 1929 tilføjedes tre rum. I 1949 lagde Shoghi Effendi den første tærskelsten til overbygningen, færdiggjort i 1953 efter tegning af den canadiske arkitekt William Sutherland Maxwell; kuplens konstruktion blev udført af H. Neumann fra Technion.

Denne struktur repræsenterer det førende pilgrimssted for medlemmer af bahá'í-troen og indeholder resterne af Báb, der betragtes som forkynderen af deres religion. Tusindvis af troende rejser hertil årligt for at bede og opleve den åndelige betydning af dette sted. Komplekset fungerer som et centralt symbol for deres religiøse samfund.

Helligdommens indre er forbeholdt stille bøn; der afholdes ingen ceremonier eller gudstjenester. På væggen hænger en oversættelse af Besøgelsens tavle på arabisk og engelsk. Bygningen ligger halvvejs oppe på Karmelbjerget i akse med Tempelkoloniens vej, nu Carmel Avenue, og nås til fods gennem de omkringliggende haver.

Nitten separate haverterrasser strækker sig nedad fra bygningen langs Mount Carmel og danner geometriske mønstre, der er synlige i hele bybilledet. Hver terrasse repræsenterer en af de første nitten følgere af Báb. Tallet nitten har særlig symbolsk betydning inden for religionen. Mere end 150 gartnere vedligeholder området dagligt med planter fra fem kontinenter.