HaYonim Cave, Arkæologisk hule i Galilæa, Israel

HaYonim-hulen åbner sig i en kalkstensklippe på Har Gamals nordvestskråning, cirka 250 m over havet i Øvre Galilæa. Den består af to intakte og to eroderede karsthuler, en femte antydes af stenfaldsar og brecciepletter. To mørke åbninger gennemborer klippen: en større trekantet med metalhegn ved underkanten og en mindre rundet til venstre. To kunstige terrasser beplantet med oliventræer løber fra huleåbningen ned mod dalbunden.

Bebyggelsen begyndte i mellempalæolitisk mustérienkultur for 250.000–100.000 år siden med Levallois-afslag, tidlig bladteknologi og ildsteder. En ristning af en løbende hest dateret til 40.000–18.500 BP, muligvis levantinsk aurignacien omkring 28.000 BP, regnes for det første kunstobjekt fra levantinsk yngre palæolitikum. Natufiske grupper brugte hulen for cirka 12.000 år siden; fra 600-tallet brugte hyrder den især om vinteren og brændte gødning til et 3 m tykt askelag.

Grottens hebraiske navn, Me'arat HaYonim, betyder "duernes grotte". Dens natufiske lag, omkring 11.000 til 14.000 år gammelt, indeholdt grave med smykker og benredskaber, og en grav rummede næsten komplette rester af to hunde. Tre depoter ved nordvæggen indeholdt basaltstødere, halvbearbejdede kvægribben og kvartsit-hammersten med mange tandperler.

Hulen ligger på Har Gamals nordvestskråning, omkring 13 km øst for Akkon og Middelhavskysten, cirka 2 km sydøst for kibbutzen Pelech. To kunstige terrasser beplantet med oliventræer løber fra indgangen ned til dalbunden. Udgravningerne i 1965–1971, 1974–1979 og 1992–2000 frilagde 150 m² i en sal.

En vægristning af en løbende hest, dateret til mellem 40.000 og 18.500 år før nutiden og muligvis fra levantinsk aurignacienkultur omkring 28.000 BP, opbevares på Israel Museum. Den betragtes som det første kunstobjekt fundet i en levantinsk yngre palæolitisk sammenhæng.