Qesem Cave, Hulelokalitet fra ældre palæolitikum nær Kafr Qasim, Israel

Qesem-hulen er en karsthule i turonisk kalksten på Israels vestlige bjergryg, nær Kafr Qasim, omkring 12 km fra Middelhavet og 90 m over havets overflade. Aflejringerne er 7,5 m dybe og opdelt i et øvre lag på cirka 4,5 m og et nedre på 3 m, hvor det øvre danner et trin på det nedre. Hulen blev fundet i oktober 2000, da vejbyggeriet ødelagde dens loft; stedet er nu beskyttet, overdækket og indhegnet.

Hulen blev opdaget ved et tilfælde i 2000 under vejbyggeri og indeholder spor af menneskelig bosættelse fra hundredtusinder af år siden. Den viser, hvordan folk vendte tilbage til dette sted gentagne gange over en ekstremt lang periode.

Navnet Qesem kommer fra den nærliggende by Kafr Qasim. Hulen ligger i turonisk kalksten i den vestlige bjergryg mellem Samaria-bakkerne og kystsletten, 90 m over havet og omkring 12 km fra Middelhavet. Fundene hører til Acheulo-Yabrudien, efter Acheuléen og før Moustérien; der er ikke fundet spor af Moustérien.

Hulen ligger nær Kafr Qasim, omkring 12 km fra Middelhavskysten og 90 m over havet, i den vestlige bjergryg mellem Samaria-bakkerne og kystsletten. Stedet er beskyttet, overdækket og indhegnet, og udgravningerne fortsætter, så det er ikke åbent for frie besøg; adgang afhænger af udgravningsteamet. Åbningen opstod i oktober 2000, da vejarbejde ødelagde hulens loft.

Hulen indeholder et af de ældste kendte ildsteder, hvor tidlige mennesker regelmæssigt brugte og kontrollerede ild. Dette fund er et af de vigtigste beviser for, at vores forfædre kunne håndtere ild for hundredtusinder af år siden.