Inishvickillane, Ø og bjerg i County Kerry, Irland

Inishvickillane er en klippeø og et bjerg i County Kerry, en del af Blasket-øerne ud for Irlands vestkyst, der rejser sig til omkring 135 meter. Terrænet rummer resterne af et tidligt stensoratorium, en gammel kirkegård og spor efter tidligere stenly.

Inishvickillane var periodisk beboet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet af en eller flere familier; familien Ó Dalaigh fra Dún Chaoin efterlod en stenhytte med gittervinduer. I 1974 købte Charles J. Haughey øen, og i 1980 indførte han en flok kronhjorte. Som Taoiseach foreslog han i 1989 at gøre Blasket-øerne til nationalpark; planen blev erklæret grundlovsstridig i 1998.

Blasket-øboerne kaldte den »The Inis«, og navnet Inis Mhic Aoibhleáin betyder »Mac Killanes ø«. Den tilhørte Ó Dalaigh-familien fra Dún Chaoin, hvis medlemmer stadig om sommeren sejler derover for at lade får græsse. Robin Flower noterede øboernes påstand om, at jorden var for rig til kartofler, men god til kål og løg, og at der engang blev dyrket tobak.

Inishvickillane er privatejet og ubeboet, uden færgeforbindelse, landingsbro eller faciliteter til besøgende; turene fra Dingle eller Ventry gælder ikke denne ø. Ó Dalaigh-familien fra Dún Chaoin sejler stadig over om sommeren for at lade får græsse, og Haughey satte kronhjorte ud i 1980, så ilandstigning kræver ejerens tilladelse. Ruinerne af oratoriet, kirkegården, leachten og den hellige brønd ligger i sydøstenden.

En ogham-sten fundet på oratoriestedet i 1902 er et af de ældste eksempler på irsk skrift og opbevares nu på Trinity College Dublin. Dens opdagelse på en så fjerntliggende ø tyder på, at stedet engang havde en rækkevidde langt ud over sin isolerede position.