Baltinglass Abbey, Kloster i Baltinglass, Irland

Baltinglass Abbey er en forfalden cistercienserklosteranlægning; den bevarede kirke fra 1100-tallet er omkring 56 m lang og består af et skib med sideskibe, et kor, et firkantet præstegård med et trefagsvindue og tværskibe med små fremspringende kapeller. En dør fra 1100-tallet forbinder det sydlige sideskib med koret, en del af korsgangen er genopbygget, og østvinduerne og tårnet er fra 1800-tallet.

Grundlagt i 1148 af Dermot MacMurrough, konge af Leinster, fungerede klosteret som et vigtigt religiøst center for regionen. Det fungerede i omkring 400 år, indtil lukningen under opløsningen af klostrene i 1536.

Stenhugningerne på kapitælerne viser indviklede mønstre med mennesker og dyr, hvilket viser den kunstneriske kunnen hos irske håndværkere fra 1100-tallet. Disse detaljer spredt over hele ruinerne afslører periodens kreative traditioner.

Ruinene ligger i det fri ved den nordlige kant af Baltinglass, hvor floden Slaney forlader dalen og løber ud på sletten; kirken betrædes fra vestenden, og korsgangen ligger syd for den. Underlaget er ujævnt græs og sten, så solidt fodtøj er en fordel. I 1815 blev en kirke tilhørende Church of Ireland bygget inde i klosteret, og den lukkede i 1883.

En glaseret flise, der blev gravet frem ved klostret i 1941, forestiller muligvis Sankt Georg og dragen. På fundtidspunktet var det den eneste flise, der nogensinde er fundet i Irland med en malet menneskefigur.