Bakonybél Abbey, Benediktinerkloster i Bakonybél, Ungarn

Bakonybél Kloster er et benediktinerkloster med en barokkirke med rokokodekorationer og et stort alterbillede. Komplekset omfatter hovedhelligdommen, forbundne korsgange, boliger til munkene og støttestrukturer arrangeret omkring gårdhaver.

Gunther, en thüringsk adelsmand og slægtning til dronning Gisela, levede som eremit nær Veszprém omkring 1018 og fik kong Stefan I til at grundlægge klosteret. Grundlæggelsen dateres til 1016–1020; Gunther var den første abbed, og det ældste autentiske dokument er fra 1086 under kong Ladislaus I. Klosteret fra Árpád-tiden blev forladt efter 1548, og den barokke kirke og kloster blev bygget 1759–1782.

Klosteret er et afhængigt fællesskab under ærkeabbediet Pannonhalma i den ungarske benediktinerkongregation med fem munke i evige løfter og tre i midlertidige. Skytshelgenen er sankt Mauritius, og fællesskabet holder den benediktinske dagsorden i Bakony-bakkerne.

Klosteret ligger i Bakonybél i Bakony-bjergene og nås ad lokale veje; terrænet omkring kirken og korsgangen er jævnt. Ved kirken står en moderne modtagelsesbygning og en udstilling. Fællesskabet hører under den ungarske benediktinerkongregation og ærkeabbediet Pannonhalma, så påklædning og adfærd i de hellige rum bør være respektfuld.

Klosteret blev grundlagt, efter at Gunther, en thüringsk adelsmand og slægtning til dronning Gisela, i 1037 overtalte kong Stefan I til at gøre sin kongelige gård om til et kloster viet til sankt Mauritius. Venezianeren Gerard, lærer for Stefans søn Emeric, havde tidligere levet syv år som eremit i et kapel i nærheden.