Round church in Balatonfüred, Katolsk kirkebygning i Balatonfüred, Ungarn

Rundkirken i Balatonfüred er et romersk-katolsk kapel i nyklassicistisk stil, bygget på græsk korsplan og efter model af Pantheon i Rom. Kuplen bærer en lanterne med et kors, der blev sat op i 1844. Inde viser højaltarbilledet Jesus og samaritanerkvinden ved Jakobs brønd under en palme.

Badegæster, der drak mineralvandet »Savanyóvíz«, bad fra 1850'erne om et kapel i badekvarteret; opførelsen af bygningen med græsk korsplan begyndte i 1841 efter tegninger af Győr-arkitekten Antal Frumann, inspireret af det romerske Pantheon. Grundstenen blev lagt 21. september 1841; pengene slap op, og benediktinerklosteret i Tihany lånte i 1845 af grev Róbert Zichy. Korset blev sat på lanternen 4. december 1844, og abbed Béla Bresztyenszky indviede kirken 21. juni 1846 med Ferenc Deák til stede.

Højalterbilledet viser Jesus og samaritanerkvinden ved Jakobs brønd, malet af østrigeren Henriette Kärling ved palatinens hof; kvindens model var Eleonóra Szentgyörgyi Horváth. Brøndscenen hentyder til surtvandskilden. Originalet var af Annibale Carracci, 1600-tallet. De fire evangelister i kuplen blev malet af Ferenc Pucher den ældre fra Veszprém.

Kapellet ligger i det gamle badeområde Fürdőtelep, hvor vejene til molen og til hjertehospitalet Szívkórház mødes. Bygningen har græsk korsplan med kuppel og lanterne; læg mærke til korset, som godsets tømrermester Vencel Hayek satte på lanternen 4. december 1844. Ved indgangen hænger to bronzerelieffer til minde om flygtninge, der fandt tilflugt i Balatonfüred under kommunisternes terror i 1919; relieffet »Mit féltek, kicsinyhitűek« blev afsløret i 1928, fjernet i slutningen af 1940'erne, opbevaret på præstegården og sat tilbage i begyndelsen af 1990'erne.

Hovedalterbilledet viser Jesus og samaritanerkvinden ved Jakobs brønd; ifølge familieoptegnelser var Eleonóra Szentgyörgyi Horváth model for kvinden. Brøndscenen hentyder til surkildevandet og dets helbredende ry. Originalet blev malet af Annibale Carracci i 1600-tallet; kopien her er af den østrigske maler Henriette Kärling, som opholdt sig ved palatinens hof.