Jankovich Cave, Hule i Bajót, Ungarn

Jankovich-hulen er en 36 meter lang karsthule nær Bajót, som åbner sig med en nordvendt portal cirka 10 meter høj og 7 meter bred. Bag den ligger Store Sal, omkring 15 meter høj, hvis loft har en rund åbning på 6 meter i diameter. Væggene viser skråtstillede kalkstenslag og mange udhulninger; den bagerste del falder med omtrent halvdelen og indsnævres til et hvælv med en sidegang til Kuppelrummet.

Udgravninger ledet af Jenő Hillebrand mellem 1913 og 1918 samt i 1925 fjernede størstedelen af hulens op til 6 m tykke sedimenter. Fundene gav navn til jankovichien, en lokal transdanubisk variant af szeletien, med 104 stykker, der bærer dens typiske træk. En kampagne i 1956 forsøgte at rekonstruere den oprindelige stratigrafi.

Hulen er opkaldt efter Béla Jankovich (1865–1939), Ungarns minister for religion og undervisning, som finansierede de første udgravningskampagner. Den har også givet navn til jankovichien, en lokal transdanubisk variant af szeletien, defineret af 104 karakteristiske stenartefakter fra sidegangen og kuplen.

Hulen er tilgængelig hele året i Gerecse-bjergene uden entré. Markerede vandrestier forbinder den med andre destinationer i bjergområdet, hvilket gør den til et naturligt stoppested på længere ture.

Den bagerste sidegang og kuplrummet Kuppel-Raum gav størstedelen af grottens palæolitiske fund, hvoraf 104 genstande regnes til jankovichien. Blandt dem er tolv benspidser med massiv eller kløvet basis, en elfenbensstav og en elfenbensamulet med indgraverede ornamenter, nu i Ungarns Nationalmuseum i Budapest.