Istállós-kő, Bjergtop i Bükk-bjergkæden, Heves Amt, Ungarn

Istállós-kő er et bjerg ved den sydvestlige kant af Bükk-plateauet i Heves amt i Ungarn og når 958,1 meter. Det er det tredjehøjeste punkt i Bükk-området og Ungarns syvende top, efter toppene i Mátra og Szilvási-kő. En flere hundrede meter lang sti med gelænder fører fra Szilvásvárad op til Istállós-kő-hulen i bjergsiden.

Hulen i bjerget blev første gang undersøgt af Pál Roskó i 1911, og fundene er 30.000–40.000 år gamle. Ottokár Kadić gravede i 1929 og Mária Mottl i 1938; fra 1947 ledede László Vértes den planlagte udgravning og påviste tre kulturlag. Hulen blev fredet i 1944 og særligt fredet i 1982; fra 2000 ledede Árpád Ringer nye udgravninger.

Hulen i bjerget, første gang undersøgt af Pál Roskó i 1911, gav et palæolitisk ildsted samt sten- og benredskaber, som nu opbevares på Ungarns nationalmuseum. Arkæologer identificerede tre kulturlag blandt fund, der er 30.000–40.000 år gamle; hulen har været beskyttet siden 1944.

Markerede stier fører til toppen fra forskellige startpunkter, hvor hovedruten begynder nær en parkeringsplads i Bükk Nationalpark. Besøgende bør forberede sig på skiftende vejr og udsatte forhold, da højden og det udsatte terræn påvirker forholdene under hele opstigningen.

Hulen i bjergskråningen blev første gang undersøgt af Pál Roskó i 1911 og gav fund, der er 30.000-40.000 år gamle, blandt dem et palæolitisk ildsted, som nu findes på Ungarns Nationalmuseum. Dens istidsfauna på 66 arter er den rigeste blandt Europas aurignacien-lokaliteter, og ud fra mikrofaunaen blev 3 nye pattedyr- og 20 nye fuglearter beskrevet.