Baradla cave, Hulesystem på grænsen mellem Ungarn og Slovakiet

Baradla-hulen er et kalkstenskarstsystem i Aggtelek-karsten i det nordlige Ungarn, over 25,5 km langt og med Domica-hulen (5,3 km) i Slovakiet. Den snoede hovedgang er cirka 7 km, i gennemsnit 10 m bred og 7–8 m høj, med en sal, der kan rumme 1000 personer. I systemet findes verdens største kendte stalagmit, 37,2 m høj.

Baradlas naturlige indgange har været åbne siden oldtiden, og inde i hulen er der spor efter neolittisk bosættelse. Den første skriftlige omtale er fra 1549, og Joseph Sartory foretog den første opmåling i 1794. I 1825 udforskede ingeniøren Imre Vass yderligere 5 km af hovedgangen og udgav i 1831 et præcist kort og en beskrivelse på ungarsk og tysk.

I hulen ligger en koncertsal med scene, og bag scenen findes et felt af drypsten, som fremhæves af omhyggeligt lys; der afholdes koncerter i alle musikgenrer, og salen vises også under guidede ture. Tidligere kunne dele af hulen gennemsejles med båd, hvilket ikke længere er muligt på grund af for lav vandstand.

Besøgende kan komme ind i hulen gennem flere indgange på både den ungarske og den slovakiske side af hulesystemet. Erfarne guider leder ture af forskellig længde afhængigt af de besøgendes interesse og kondition.

Hulesystemet er hjemsted for mere end 500 arter af hulelevende dyr, herunder 21 flagermusearter tilpasset livet i mørke. Dette dyresamfund gør det til et af de biologisk mest mangfoldige underjordiske levesteder i Europa.