Abaliget Cave, Karsthule i Mecsek-bjergene, Ungarn

Abaliget-hulen er en vandløbshule i grå triassisk kalksten på Bodó-hegy-skrænten; dens omkring 466 m lange hovedgren vises med guide, og indgangspartiet på 25–30 m er så lavt, at man må gå foroverbøjet. Væggene har drypstensdannelser med navne som Kronen, Det skæve tårn i Pisa og Elefanthovedet, og hovedgrenen ender i den store sal Nagy Dóm, hvorfra en ståltrappe fører 18 m op til Nagy-terem, opdaget i 1954.

Hulen blev opdaget i 1768 og fredet i 1941. I 1921 optrådte navnet Abaligeti-barlang i litteraturen. Vince Kölesi fandt menneskehåndlagte stentrin i afsnittet Biblioteket, som stadig fandtes i begyndelsen af 1900-tallet, men forsvandt ved arbejdet i 1950'erne. Den Store Sal blev opdaget i 1954.

Navnet Paplika i gamle skrifter betegner en klippehule; den blev også kaldt Nagy Paplika. Flagermusforskningen begyndte i 1923, og Antal Gebhardts optælling i 1934 registrerede 190 dyrearter, heriblandt det blinde krebsdyr Niphargus forelli gebhardti opkaldt efter ham. En bæk løber ud af indgangshallen.

Den tilrettelagte hovedgren er cirka 466 meter og besøges kun med guide; de første 25–30 meter er så lave, at man går foroverbøjet. Dele uden for visningsruten kræver tilladelse fra direktoratet for Duna-Dráva Nationalpark. Turen slutter i salen Nagy-terem, som nås ad en slank rustfri ståltrappe, og går tilbage ad samme vej.

Omkring 160 meter fra indgangen, over for en formation kaldet Florian-statuen, føder Florian-kilden bækken i en af de bredeste kamre, hvor astmapatienter tidligere gennemgik kure. Bækken kommer frem ved hovedgangens sifonende, cirka 40 meter forbi åbningen Helvedes gab.