Benedictine abbey in Vértesszentkereszt, Benediktinerkloster i Vértesszentkereszt, Ungarn

Benediktinerklosteret i Vértesszentkereszt er et klosterkompleks, hvis ruiner ligger i skoven nord for Gerencsérvár. Det har hvide stenmure og arkitektoniske elementer fra forskellige perioder. De bevarede rester kombinerer romansk og tidlig gotisk stil.

Klosteret blev første gang dokumenteret i 1146 og oplevede en stor udvidelse i begyndelsen af 1200-tallet under protektion af den magtfulde Csák-familie. Udgravninger mellem 1964 og 1971 afdækkede kirkens fundament og afslørede stedets lange brugsperiode.

Middelalderlige dokumenter kaldte stedet Szent Kereszt, Udvarhely og Keresztur; navnet Vértesszentkereszt stammer fra 1800-tallet. Csák Miklós bortskænkede godset til sin yngste søn som locus specialis, en »udvarhely«, efter tidens skik. Korets trefligede østafslutning danner et kløverbladkors med hovedapsissen.

Ruinene ligger på en højning i tæt skov omkring 2 km nord for Gerencsérvár og nås fra Oroszlány eller Pusztavám; ingen skilte viser vejen. Ifølge forholdene i 2016 var stedet ikke åbent for besøgende, så undersøg adgangen før afrejse. Terrænet er ujævnt og tilgroet.

I slutningen af 1700-tallet lod Esterházy-familien flytte 24 udskårne stenstykker fra abbediet til en kunstig ruin i deres engelske have i Tata. De fineste udskæringer findes nu på Kuny Domokos-museet i Tata. I middelalderlige dokumenter hed stedet Szent Kereszt, Udvarhely eller Keresztur; navnet Vértesszentkereszt stammer først fra 1800-tallet.