Uummannaq fjord, Fjord i Avannaata, Grønland.

Uummannaq fjord er et stort fjordsystem i den nordlige del af Vestgrønland, det største efter Kangertittivaq i Østgrønland. Det strækker sig omtrent fra sydøst til vestnordvest og udmunder i Baffinbugten. Den sydvestlige kyst dannes af Nuussuaq-halvøen; ellers er kystlinjen stærkt forgrenet med mange bugter, øer og halvøer. Blandt hovedøerne er Upernivik, med 540 km2 den største, og Uummannaq, som domineres af Uummannaq-bjerget.

Fjordområdet viser tegn på tidlig menneskelig bosættelse, med arkæologiske steder, der afslører besættelse af Saqqaq-kulturen i oldtiden. Disse tidlige indbyggere efterlod spor, der dokumenterer livet i dette område gennem mange århundreder.

Fjordens navn kommer fra det hjerteformede bjerg på Uummannaq-øen, hvis grønlandske navn betyder »hjerteagtig«. Hovedbyen Uummannaq, der engang var administrativt centrum for en kommune, som omfattede hele fjordens afvandingsområde, hører nu til Avannaata Kommune. Blandt de små øbosættelser findes Ikerasak, Illorsuit, Nuugaatsiaq og Saattut, mens Ukkusissat ligger på fastlandet i den indre del af fjorden.

At nå fjorden afhænger af sæsonen, da små fly og både er de primære transportmidler. Besøgende bør forberede sig på skiftende forhold og holde planerne fleksible.

Fjordområdet betragtes som det solrigeste sted i Grønland, beskyttet mod kystvinde af de gletsjerdækkede bjerge på Nuussuaq-halvøen. Udgravninger i Qilakitsoq på Nuussuaq-kysten afslørede Saqqaq-kulturen, og DNA fra menneskehår tyder på, at disse mennesker kom fra Sibirien for omkring 5.500 år siden.