Gori Fortress, Middelalderlig fæstning i Gori, Georgien

Gori Fæstning er en forfalden citadel af groft gråbrunt murværk på en klippetop over Gori. Dens mure følger platåets uregelmæssige terræn: en lang kreneleret øvre mur stiger mod en høj, smal stensøjle nær midten, en lavere kreneleret mur trapper ned mod venstre, og et cylindrisk tårn med lodrette kreneleringer rager frem mod højre. En bred terrasseret vold med firkantede kreneleringer løber diagonalt ned under hovedmurene. Den bedst bevarede del, Tskhra-kara ("de ni porte"), støder op til den ovale citadel mod vest, med hjælpemure mod syd og øst.

Der har været befæstninger på bakken allerede i de sidste århundreder f.Kr., men skriftlige kilder nævner Gori fæstning første gang i 1200-tallet. Osmannerne indtog den i 1500-tallet; i 1599 lod kong Simon I's mænd, som om de ophævede belejringen til fasten, og angreb derefter om natten for at generobre den. Kongerne Rostom (1630'erne) og Erekle II (1774) gav den dens nuværende form, og efter 1801 blev en russisk grenaderbataljon forlagt her.

Navnet Goris Tsikhe betyder ganske enkelt "Goris fæstning" på georgisk. Den bedst bevarede del mod vest kaldes Tskhra-kara, "den med ni porte". I den sydøstlige del ligger ruinerne af en lille kirke, og i den østlige del af området står en salformet kirke fra 1000- og 1100-tallet.

Fæstningens mure løber ned ad den vestlige skråning mod vejen, og floden Liakhvi løb engang ved foden af bakken, før den trak sig tilbage. Den bedst bevarede del, Tskhra-kara, vender mod vest med supplerende mure i syd og øst. En senere hvælvet port ligger midt på sydmuren.

Den vestlige sektion kaldet Tskhrakara eller Ni Porte overlever som den mest intakte del af stedet på trods af talrige belejringer og jordskælvsskader. Dette område lader besøgende se det originale portsystem med dets lagdelte forsvarsgange, der stadig står i dag.