Jean-Jaurès square, Central plads i Saint-Étienne, Frankrig

Place Jean-Jaurès er en træbeplantet og blomsterpyntet plads i Saint-Étienne med et vandbassin, legepladser, en karrusel og en musikkiosk tegnet af Louis Mazerat, genopbygget i 1914 og fredet siden 1987. Sporvognen krydser pladsen mellem rue du Président-Wilson og rue Charles-de-Gaulle, og omkring femten gader munder ud i den. Jean-Michel Dalgabio gav den sin nuværende form i 1813.

Pladsen blev døbt Place Marengo i 1801 til minde om Napoleons sejr ved Marengo og fik sin nuværende form i 1813 af Jean-Michel Dalgabio, delvis på Sainte-Catherine-nonnernes haver og delvis på jord, som den tidligere borgmester Hippolyte Royet afstod. I slutningen af 1919 blev den omdøbt til Place Jean-Jaurès, hed kortvarigt Marengo igen i slutningen af 1944 og bærer siden 1945 officielt navnet Jean-Jaurès.

Pladsen er opkaldt efter Jean Jaurès (1859–1914), fransk socialistisk politiker. Indbyggerne i Saint-Étienne kalder den stadig ofte place Marengo, navnet den havde fra 1801 til 1919, og den tilstødende have beholder dette navn. I slutningen af 1944 hed den kortvarigt Marengo igen, før den i 1945 atter blev Jean-Jaurès.

Pladsen betjenes af sporvognslinjerne T1 og T2 og af buslinjerne 10, 12, 84, S9 og N1 i STAS-nettet. Sporvognen krydser pladsen mellem rue du Président-Wilson og rue Charles-de-Gaulle, og fjorten gader munder ud i den, så man kan komme ind fra flere sider.

Condition des Soies ligger ikke på selve pladsen, men i rue d'Arcole, en gade der munder ud i den. Bygningen blev opført af Léon og Marcel Lamaizière og færdiggjort i 1910 og tjente indtil 1962 båndindustriens tekniske og regulerende opgaver; kalkstensfacaden har jugendstilkurver med bånd- og morbærmotiver, gentaget i smedejernet på vinduer, port og trappegelænder.