Abbaye Notre-Dame d'Ivry-la-Bataille, Benediktinerkloster i Ivry-la-Bataille, Frankrig

Abbaye Notre-Dame d'Ivry-la-Bataille er et tidligere benediktinerkloster, hvor kun indgangsportalen og en romansk arkade er tilbage, begge klassificeret som historiske monumenter i 1932. Portalen bevarer én af seks søjlestatuer, der engang prydede dens sidestykker, og den tilstødende arkade er rundbuet. Anlægget ligger nord for byen, uden for den gamle bymur.

Klosteret blev grundlagt omkring 1071 af Roger af Ivry, mundskænk for Vilhelm Erobreren, nord for den omurede by. Det brændte i 1087 og blev plyndret af calvinister i 1563 under den første religionskrig, hvor klosterkirken gik tabt under abbed Philibert Delorme. Det blev genopbygget fra 1668 under kommendatorabbed Philippe de Vendôme og ophævet i 1791, hvor det blev solgt som national ejendom.

Klostret fører våbnet for herrerne af Ivry: «i guld tre røde sparrer». Monasticon Gallicanum vier plade XXII til det, en gengivelse fra 1687, og samleren Gustave de Reiset (1821–1905) skænkede rådhuset et stik af godsets oprindelige plan. Klosterkirkens to klokker blev sendt til Breuilpont og byttet med klokkerne i Saint-Martin.

Ruinerne ligger på Rue de l'Abbaye nær Eure-floden i Eure-departementet i Normandiet. Stedet er tilgængeligt for at gå gennem resterne, som er spredt nok til at værdsætte den tidligere layout af klosterets grunde.

Branden, der ramte klosteret, fandt sted i 1087, ikke i 1092. Efter calvinisternes plyndring i 1563 under den første religionskrig gik klosterkirken tabt, og den blev genopført under abbed Jacques de Poitiers. Fra 1668 genopbyggede Saint-Maur-kongregationen klosteret under kommendatorabbed Philippe de Vendôme.