Couvent des Dames Bénédictines du Saint-Sacrement, tidligere kloster i 5. arrondissement i Paris, Frankrig

Kloster for benediktinernonnerne af Det Hellige Sakrament er en tidligere klosterbygning i 5. arrondissement i Paris bygget i klassisk stil. Komplekset dækkede oprindeligt en stor ejendom og omfattede boligområder, undervisningsområder og en indre have, hvor kun nogle originale strukturer som huset fra 1760 og bevarede facader stadig er synlige i dag.

Sognepræsten ved Saint-Étienne-du-Mont grundlagde i 1687 et hus for fattige piger i rue des Poules; abbé Lefevre flyttede det i 1700 til rue Neuve-Sainte-Geneviève og lod opføre et kapel. I 1753 indførte dauphin Louis Augustinerreglen og gav søstrene en årlig rente på 1500 livres. Klosteret blev lukket under revolutionen og solgt i 1796, brugt som papirfabrik og købt tilbage i 1808 af benediktinernonnerne for den evige tilbedelse af det hellige sakramente. I 1975 solgte kommuniteten; bygherren rev kapellet fra 1707 og Kristus Konge-kirken, som Jules-Godefroy Astruc opførte 1936–1939.

Klosterets navn ærer benediktinernonnerne i den evige tilbedelse af det hellige sakramente, som i 1808 købte bygningerne efter det tidligere Sainte-Aure-fællesskab. Fællesskabet rummede mystikeren søster Marie du Christ-Roi (Olive Danzé, 1906–1968), og kirken Kristus Kongen blev for størstedelens vedkommende finansieret af irske givere knyttet til Éamon de Valera og Dublins ærkebiskop John Charles McQuaid.

Det tidligere kloster er nu Résidence du Panthéon, et privat boligkompleks, så haven og den indre gård er ikke åbne for besøgende. Fra gaden kan man stadig se facaderne og portalerne fra 1600- og 1700-tallet på Rue Tournefort 16 og 18, bygningen fra 1760 af Claude-Martin Goupy på nummer 20 og 1600-talshuset på Rue Lhomond. Det blå skilt på hjørnet angiver Rue Tournefort i 5. arrondissement.

Victor Hugo brugte dette kloster som model for sin berømte roman Les Misérables og forestillede sig scener af kvinders liv i Paris inden for dette fællesskab. Den litterære forbindelse gør stedet til et subtilt ankerpunkt i fransk litteraturhistorie.