Peyro-Lebado, Forhistorisk menhir i Lacaune, Frankrig

Peyro-Lebado er en granitstatue-menhir, 4,50 m høj (3,44 m over jorden), 1,84 m bred og 0,67 m tyk, anslået til 9,3 tons, rejst på en eng omkring to kilometer øst for Lacaune nær D622. Dens lysegrå, ru og lavdækkede forside har en lav rektangulær fordybning øverst til højre. Forvitring har næsten slettet indskriften, men et ansigt, arme, hænder, ben, fødder, et bælte med chevronprydet spænde, en skulderrem og et klædningsstykke kan stadig skelnes.

Menhiren blev rejst af forhistoriske samfund og stod på stedet i tusinder af år, før den blev beskadiget. I 1825 forårsagede et udgravningsforsøg, at den tippede, hvilket førte til, at dens beskyttelsesstatus blev etableret i 1883.

Navnet Peyro-Lebado betyder "rejst sten" på lokal occitansk. Indhugningen er næsten udslettet af forvitring, men et bælte med spænde dekoreret med chevroner, en skulderrem, et klædningsstykke og "genstandens" ring kan stadig skelnes. Stenen hører til Rouergue-gruppen af statymenhirer; området omkring Lacaune og det tilstødende Rouergue rummer Europas største samling af sådanne sten, forbundet af en 40 km lang rundrute.

Menhiren ligger nær vejen RD 622 og er forholdsvis let at komme til. Informationspaneler på stedet forklarer detaljer om stenens historie og betydning.

To hak omkring 20 cm over det indridsede bælte kan være spor efter rejsningen i slutningen af 1883 eller begyndelsen af 1884 af Tarns arkæologiske kommission, efter at stenen i 1865 blev meldt væltet. Den havde allerede hældet i 1821, da en ingeniørofficer forgæves gravede ved dens fod.